Højesterets stadfæstede fredag 27. januar Østre Landsrets kendelse af 31. maj 2022 i en sag om politiets beslaglæggelse med henblik på konfiskation af en lastbil, som en chauffør havde kørt vanvidskørsel i (spritkørsel med 3,05 i promille).
Sagen udspringer af loven om såkaldt vanvidskørsel, der trådte i kraft i 2021. Ifølge loven skal politiet kunne konfiskere køretøjer, hvis de bliver brugt til vanvidskørsel (fx ekstremt høj fart eller promille over 2) – uanset om køretøjets ejer selv er involveret i kørslen.
I første omgang havde Retten i Odense i februar 2022 sagt god for beslaglæggelsen med henblik på konfiskering, men landsretten kom altså til en anden konklusion – og nu har landets højeste retsinstans altså stadfæstet kendelsen fra Østre Landsret.
Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på, at den pågældende vognmand har en nultolerancepolitik med hensyn til alkohol og sikrede sig, at chaufføren, som var fra Ukraine, ikke var straffet. Chaufføren modtog desuden undervisning i alkoholpolitikken og underskrev et tillæg til ansættelseskontrakten om, at manglende overholdelse af alkoholpolitikken var bortvisningsgrund. Chaufføren blev afskediget på grund af sagen.
På den baggrund fandt Højesteret det godtgjort, at vognmanden har udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse af en chauffør.
Lov om vanvidskørsel
I vanvidslovens forarbejder gøres der ellers netop opmærksom på, at reglerne i vanvidsloven gælder for leasingkontrakter indgået efter lovens fremsættelse i den 20. december 2020, og at leasingselskaberne herefter må indrette deres virksomhed og kontrakter herefter.
Trækkeren i sagen var vurderet til en værdi på ca. 450.000 kr., og chaufføren fra Ukraine havde ingen udsigt til at kunne betale det beløb.
– Det vil sige, at når hverken leasingselskabet som ejer eller vognmanden som leasingtager havde udsigt til at kunne få erstattet sit tab af den skyldige chauffør, så ville den pågældende uskyldige 3. mand lide et tab.
Da leasingselskabet havde overgivet en legitim brugsret til vognmanden, og da vognmanden i øvrigt havde gjort hvad man rimeligvis kan forlange for at forhindre chaufførens vanvidskørsel, så ville det i den konkrete sag betyde, at beslaglæggelse med henblik på konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for 3. mand.
Begrundelsen om ”uforholdsmæssig indgriben” gælder altså, at uanset om denne 3. mand er ejer af lastvognen (leasingselskabet) eller ikke er ejer af lastvognen (vognmanden).
Der ligger efterhånden en stribe domme på området, som alle peger på, at vognmænd ikke behøver frygte at få deres lastbil konfiskeret – hvis de vel at mærke har holdt deres sti ren og gjort, hvad man kan forlange for at undgå chaufførens vanvidskørsel. Det kan fx være indhentelse af straffeattest, kontakt til tidligere arbejdsgiver, klare regler og instruktion i nultolerance om alkohol i arbejdstid, samt øjeblikkelig afskedigelse, hvis reglerne alligevel skulle blive overtrådt.
God nyhed for transportfolket
