Flot resultat – Vores moderbank leverer igen et flot halvårsregnskab

PRESSEMEDDELELSE fra Totalbanken 

16. august 2022
Totalbankens indtjening øges med over 40 procent
Totalbanken opnåede i 1. halvår 2022 et resultat før skat på 30,2 mio. kr. Bankens basisindtjening udgør 43,4 mio. kr. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet og
opjusterer forventningen til årets resultat med 5 mio. kr. til 45-55 mio. kr.

– Totalbanken leverer et flot første halvår 2022 med fremgang i de væsentligste indtægtsposter og fortsat stor tilgang af kunder, fortæller bankens direktør Ivan Sløk. Bankens basisindtjening vokser med hele 43 pct. fra 30,4 mio. kr. i 1. halvår 2021 til 43,4 mio. kr. i første halvår 2022.
– Det er et resultat, jeg er meget tilfreds med, fortsætter Ivan Sløk, og det er båret af den store indsats, vi har præsteret gennem de seneste år, hvor vores kundebase er vokset kraftigt, og udlån samt øvrigt forretningsgrundlag som følge heraf tilsvarende er steget meget.

Fakta om resultatet
– Bankens resultat før skat er præget af særligt tre forhold, beretter Ivan Sløk. Den store vækst i bankens basisindtjening er den positive udvikling. På negativsiden er bankens
kursreguleringer, som udgør en udgift på 11,9 mio. kr. mod en indtægt på 4,9 mio. kr. i samme periode året før. Samtidig er bankens nedskrivninger negative og udgør en udgift på 1,3 mio. kr. mod en indtægt på 6,3 mio. kr. i 1. halvår 2021. På positivsiden hører dog, at halvårets nedskrivninger realiseres lavere end forventet, slutter Ivan Sløk.
Udviklingen i banken er derudover kendetegnet ved (sammenlignet med samme periode 2021)
• Udlånet er steget med 23 pct.
• Nettorente- og gebyrindtægter er øget med 27 pct.
• Omkostningerne øges som forventet med 15 pct., hvilket primært kan henføres til etablering af ny afdeling i Odense C. samt flytning af afdeling og ErhvervsCenter til
Odense M.

Resultatet før skat på 30,2 mio. kr. forrenter bankens egenkapital med 10,7 pct. p.a.
Forventningen til årets resultat 2022 justeres op med 5 mio. kr.
Forventningen til årets resultat før skat opjusteres med 5 mio. kr. til et niveau på 45-55 mio. kr. Forventningen er forbundet med usikkerhed, idet krigen i Ukraine, virksomhedernes
forsyningssituation og den stigende rente kan påvirke såvel de finansielle markeder som nedskrivningerne negativt.

Del:

Flere nyheder

Send os en besked